Hvem er jeg
Mit navn er Rasmus Nørregaard Andersen, og jeg er manden bag RANA Brolægning & Anlæg. Jeg er passioneret omkring brolægningens håndværk og tror på, at det er detaljerne, der gør forskellen. Jeg stiftede virksomheden i januar 2024 efter flere års erfaring som udlært brolægger – et fag, jeg har en brændende passion for.
Jeg er stolt af mine resultater, herunder at have vundet Danmarksmesterskabet i brolægning to år i træk, i 2021 og 2022. Disse oplevelser har skærpet min dedikation til altid at levere det ypperste for mine kunder. Jeg arbejder alene i virksomheden, hvilket betyder, at hvert eneste projekt får min fulde opmærksomhed fra start til slut.
Med et skarpt øje for detaljer og muligheder hjælper jeg dig med at finde de rette løsninger til dine belægningsprojekter – uanset om du har en klar vision eller står overfor en udfordring, der kræver en kreativ tilgang. Jeg elsker at realisere kunders drøm om den perfekte belægning, og jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten.
For mig er brolægning mere end blot at lægge sten – det handler om at skabe noget, der både er funktionelt, smukt og langtidsholdbart. Samtidig har jeg stor respekt for brolægningens historiske rødder. Det glæder mig at arbejde med tidløse og bæredygtige materialer som granit, der kan genbruges og kun bliver smukkere med tiden.
mine ekspertiser
Jeg arbejder med en bred vifte af materialer og teknikker for at skabe holdbare og æstetisk tiltalende løsninger. Jeg har stor erfaring med at bruge materialer som blandt andet Chaussesten, Brosten, granitfliser, pigsten, herregaardssten, betonfliser, kantsten mm.
Jeg tilbyder løsninger til en lang række projekter. Nogle af de projekter, jeg kan hjælpe dig med, inkluderer bl.a: indkørsler, terrasser, støttemure, havestier, trapper, fortov, overkørsler, helleanlæg, gågader og hvad du ellers måtte drømme om!
find inspiration & se billeder fra projekter jeg har udført
